FAQ

Vil du gerne vide hvad kropsterapi kan gøre for dig, så kan du finde svarene her i  FAQ.

Det er vigtigt for mig at klæde dig så godt på som muligt, så du kan føle dig tryg.

En frossen skulder er en betændelsesreaktion i vævet omkring skulderleddet. Det har ikke noget med bakterier at gøre, men kan komme efter en overbelastning eller en betændelse (inflammation) i en slimsæk i skulderleddet. Smerterne og stivheden udvikles som regel gradvist i løbet af nogle måneder. I de fleste tilfælde forsvinder lidelsen efter 12-18 måneders forløb, men hos nogen kommer der en vedvarende bevægelsesindskrænkning.

Lidelsen opstår som regel uden at man har slået skulderen eller på anden måde er kommet til skade. Frossen skulder rammer både mænd og kvinder, dog oplever jeg at der er en større forekomst blandt kvinder.

Symptomer på frossen skulder. 

Ved en frossen skulder har man voldsomme smerter i skulderen og kraftig nedsat bevægelighed – især i udadrotationen og når du løfter armen ud til siden. Der vil typisk være smerter om natten, og du kan ikke ligge på siden. Smerterne er til stede i hvile og mange oplever også smerter ned i overarmen.

Årsag til frossen skulder. 

En frossen skulder kan opstå uden kendt årsag. Den kan opstå efter en skulderoperation eller fysisk traume, såsom fald. Psykiske traumer såsom skilsmisse eller voldsom stressbelastning gennem længere tid kan også være årsager til frossen skulder.

Jeg ser på din skulder ud fra hele din krops tilstand dvs både den fysiske og den psykiske tilstand.  Jeg arbejder med at aflaste hele kroppen og ikke kun der, hvor du har ondt.

En frossen skulder er en betændelsestilstand, og det kræver løbende gennemstrømning af vævet og musklerne omkring, for at få udrenset de affaldsstoffer, som samler sig omkring det betændte område. Hvis området løbende bliver udrenset for disse affaldsstoffer og suppleret med øvelser og afspænding af området, kan skulderen efter noget tid igen fungere normalt.

Det er meget individuelt hvor langt et behandlingsforløb vil vare med en frossen skulder, da det afhænger er af, i hvilket stadie din skulder er i når du søger hjælp. Et godt råd er, vent ikke for længe med at søge hjælp.

Kropsterapi er meget egnet til den slags skader, da min primære fokus er pulsering af led og muskler kombineret med aku- og zonetryk, som giver fornyet liv og flow i skulderen.

Mange er glade for kropsterapi behandlinger og jeg har en del, der kommer med frossen skulder.

Se også: Stress og udbrændthed

Se også: Chok og traumer.

Jeg ser på diskusprolaps ud fra hele din krops tilstand. Derfor arbejder og aflaster jeg hele kroppen og ikke kun der, hvor du har ondt.

Mange er glade for kropsterapi behandlinger og jeg har en del, der kommer med diskusprolaps. Jeg vil til hver en tid anbefale, at du også har din læge til at se på dig, så vi sammen kan hjælpe dig på bedste måde.

Kropsterapi behandling af diskusprolaps foregår i flere etaper:

Først og fremmest handler behandlingen om at få lettet trykket væk fra nerverne, der er berørt. Når trykket falder nedsættes dine smerter. Dette trin er smertelindrende og øger gradvist din bevægelighed.

 Behandlingen skaber plads og gennemstrømning i led der er påvirket og skaber fx rum mellem ryggens hvirvler. Det hjælper diskusprolapsen med at hele.

Næste etape handler om at skabe bevægelse i leddet. Hvor hurtigt vi bevæger os igennem alle disse etaper er meget individuelt.

Der kan også være et mentalt aspekt ved diskusprolaps, og der kan være nogle gemte følelser, der udløser diskusprolapsen. Disse følelser kan jeg også arbejde med.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der nogle gange går et par dage, inden man mærker behandlingen hjælper. Man kan opleve en kortvarig forværring i 1-2 dage, og det er helt normalt. Ellers skal du selvfølgelig kontakte mig igen.

Hvad er en diskusprolaps? 

Mange tror at diskusprolaps er noget, man kun kan få i lænden. Det er også i lænden den er hyppigst, men rent faktisk kan du risikere diskusprolapser langs hele rygsøjlen. En prolaps kan også ske i nakken og øvre ryg.

Ved diskusprolaps udposer den geleagtige kerne, som sidder imellem ryghvirvlerne. Udposningen påvirker nerverne, som løber ud fra rygmarven og er altså årsagen til, at der kan komme smerter, føleforstyrrelser og lammelser.

Jeg har gode erfaringer med at behandle skoliose. Skoliosebehandlingerne er med til at modvirke smerter og ubehag, jeg løsner de spændte muskler og styrker kroppen de rette steder for på længere sigt at undgå, at skoliosen udvikler sig.

Behandlingerne kan hjælpe både dig, der netop er diagnosticeret med skoliose, og dig der har levet flere år med ryglidelsen. Overvejer du operation eller er du allerede rygopereret for skoliose, så er der også hjælp at hente med kropsterapi. .

I et behandlingsforløb tilpasser jeg behandlingen til den enkelte krop. Jeg vil arbejde på at løsne stive og låste hofter og skuldre. Derudover har jeg fokus på ribbenene og de to hovedpunkter, der hvor skoliosen viser sig på ryggen for at frigøre de spændinger, der er i disse områder. Udover at få kroppen til at slappe af, går behandlingerne ud på at få bearbejdet de følelser, der får kroppen til at trække sig sammen, så det ikke sker igen.Jo tidligere du kommer, jo bedre har jeg mulighed for at modvirke at skoliosen udvikler sig. 

  • Skoliose udvikler sig ofte i puberteten og ved at behandle i den periode kan behandlingerne ofte modvirke, at skoliosen bliver så slem.
  • Har du levet med skoliose i nogle år og først nu beslutter dig for at prøve kropsterapi så skal du ikke holde dig tilbage.
  • Jeg har gode erfaringer med at modvirke de smerter og det ubehag, som mange skolioseramte oplever. Behandlingerne løsner spændte muskler og styrker kroppen for at undgå, at skoliosen udvikler sig.

 

Psykisk dimension.

Det viser sig ofte at med en skoliose så er der også en psykisk dimension. Alle de unge jeg har  behandlet med skoliose, har i den nære fortid været udsat for noget, der har lagt et stort psykisk pres på dem.

Presset kan sætte sig i deres kroppe som spændinger i muskler og væv. Det følelsesmæssige chok får deres kroppe til at trække sig sammen, musklerne bliver spændte og ufleksible. maven trækker sig også sammen, og der bliver ikke plads til livet og hverdagens små bump, så at sige.

De ufleksible muskler og kroppens generelle alarmberedskab forhindrer, at de udvikler sig normalt. Musklerne holder igen på de uundgåelige knogleudvidelser, og især rygsøjlen påvirkes, fordi den er lavet af så mange led og kan bøje af for musklernes træk.

Jeg har rigtig god erfaringer med at behandle for iskiassmerter. Iskiassmerter er typisk en belastningstilstand, hvor en behandling løsner de spændte hofter, som mange mennesker har som konsekvens af, at sidde for meget ned eller belaster kroppen uhensigtsmæssigt.

En behandling vil afspænde trykket på iskiasnerven samt afspænde de muskulære og ledmæssige smerter, der fx sidder mellem skulderbladene og i baglåret.

Udover behandlinger er strækøvelser vigtige for at afspænde musklerne, så her vil du typisk få diverse øvelser med hjem.

En museskade mærker du typisk i form af smerter og i nogen tilfælde hævelse forskellige steder i armen. Smerterne er lokaliseret i skulder, underarm, håndled, håndflader, fingre eller kun fingerspidserne.

Det er vigtigt at få behandling inden museskaden udvikler sig og bliver kronisk.

En musearm er en betændelsestilstand, og det kræver løbende gennemstrømning af vævet og musklerne omkring, for at få udrenset de affaldsstoffer, som samler sig omkring det betændte område. Hvis området løbende bliver udrenset for disse affaldsstoffer, kan kroppen igen fungere normalt.

Kropsterapi er meget egnet til den slags skader, da min primære fokus er pulsering af led og muskler kombineret med aku- og zonetryk, som giver fornyet liv og flow i kroppen.

Jeg har god erfaring med behandling af tennisalbue. Når jeg behandler din tennisalbue, bliver de relevante muskler omkring albueled, håndled og skulder afspændt. Ofte vil der også være spændinger omkring tarmsystemet, som også skal afspændes.

Disse spændinger afspænder jeg med tryk i bugen samt med hjælp til korrekt åndedrætsteknik. På den måde får du udrenset hele kroppen for  affaldsstoffer.

Som behandler oplever jeg, at spiseforstyrrelser er meget forskellige, og de kan handle om ekstrem mange ’ting’ – dog sjældent om mad. Maden (eller træning) er blot et redskab til kontrol…

Jeg mærker på din krop, hvor den har brug for at få løsnet op og giver dig et frirum, hvor du bare kan være.

Under behandlingen taler jeg om de ubalancer, jeg  mærker i din krop. Der er plads til alle tanker og følelser.

Chok og traumer er følelsesmæssige belastninger og de sætter sig i kroppen. For at kunne komme sig over disse belastninger er det ikke kun dit ”hoved” som skal bearbejde chokket – Det skal din krop også.

Desværre bliver kroppens behov for forløsning ofte overset, hvilket kan være en årsag til, at du bliver ved med at føle dig tynget.

Med en kropsterapibehandling får jeg dig ”ned i kroppen”, hjælper dig væk fra tankemylder og hjælper dig med at give slip på ophobede følelser ved, at jeg afspænder de spændinger, som har sat sig pga traumet. Det giver en stor lettelse og du vil bogstaveligt talt føle dig lettere i kroppen efterfølgende.

Som altid er det meget forskelligt, hvor mange behandlinger den enkelte skal have for at opleve en vedvarende effekt. Det varierer fra person til person – og afhænger meget af den problemstilling, du kommer med, og hvor lang tid du har gået med den følelsesmæssige belastning.

Ind i mellem oplever jeg , at folk er bange for at komme til behandling, hvis de har oplevet følelsesmæssige traumer, da de er bange for, at det vil være hårdt at genopleve og “ruske op i” igen. Det er sandt, at gamle følelser vil dukke op under og muligvis efter en behandling, men det er netop en del af processen. Det er netop følelser, du giver slip på og  som derfor “tager afsked” med dig. Så selvom det kan være en voldsom oplevelse at få en behandling, hvis man indeholder store og langvarige traumer, så er det jo dét som der skal til, for at opnå en mere afklaret og rolig tilstand på sigt.

Når vi er i  krise i vores liv, hvad enten det er at miste en man har kær, er midt i en skilsmisse eller mister vores job, så sættes vores krop og sind i alarmberedskab, og det kan komme til udtryk som sorg. Når kroppen er i den tilstand, kan vi opleve forskellige skavanker og belastninger. Det er fordi, følelser sætter sig i kroppen.

Det er vigtigt, at man ikke ophober sin sorg, men at man får udtrykt sine følelser, når de er der. Mine behandlinger hjælper på at give slip på dine følelser, forløse kroppen og afspænde den. Derfor er det altid godt at få en kropsterapibehandling i sådanne situationer. Behandlingerne vil hjælpe kroppen til at opnå balance, både fysisk og psykisk.

Sorg kan ramme os alle og vi tackler den alle forskelligt. Nogen gemmer den væk mens andre lader den komme til udtryk ved f.eks. tårer, ked af det hed eller vrede og frustrationer.

Det kan for mange være svært at få det hele “ud”. Men gennem behandlinger og dialog kan man sætte disse følelser fri som ligger gemt i kroppen.

Er du i stor sorg, skal du være forberedt på at et behandlingsforløb kan være “hårdt” og/eller krævende, da sorgen skal frigives og det mærker man som den sorg det er.  Jeg er altid klar til at hjælpe og støtte dig i denne proces, men man ikke uden om at mærke følelserne selv, og det kan for nogen være en proces man skal være klar til.

Hvis du er stresset eller føler dig udkørt, vil en behandling gavne meget. Jeg behandler ofte stress-ramte, og er derfor sikker på, at jeg kan hjælpe dig.

Jeg kan afhjælpe mange af de symptomer, som er forbundet med stress.

Din behandling vil gå ud på at få din krop og psyke i en rolig tilstand og få dig i kontakt med din egen krop. Jeg vil typisk arbejde med dit åndedræt helt nede i bunden af bugen. Samtidig vil jeg løsne op ved solar plexus og ved nakke og skulder.

Symptomer på stress omkring brystkassen kan være spændinger i nakke, bryst og øvre ryg, sitren i brystet, høj puls, søvnproblemer, unormal tissetrang, svedige håndflader, svimmelhed, ondt i maven, allergiske reaktioner, vægttab, ildelugtende sved, forringet immunforsvar og tendens til infektioner, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, tankemylder og indre uro.

Symptomer på stress omkring maveregionen kan være spændinger i nakke og skuldre, lavt energiniveau, vægtøgning, kvalme, træthed, problemer med synet, tendens til depression, ensomhedsfølelse, mindreværd, tungsindighed, aggressivitet, manglende nærvær, indadvendthed, angstanfald.

Migræne kan skyldes mange ting.

En spændt nakke kan give migræne og skyldes ofte manglende gennemstrømning til hovedet, nakke og skuldre.

Ensidig migræne kan også være galdeblære-relateret. Her afspænder jeg din lever, nyre og galde og fjerner spændingerne langs hele din ryg. I alle tilfælde vil en kropsterapibehandling hjælpe dig, der lider af migræne.

Kropsterapi efter Body-SDS metoden har stor effekt på allergi og intolerancer. Behandlingen stimulerer og styrker leveren og immunforsvaret og derved bliver symptomer på allergi stærkt reduceret.

Hvis du dagligt indtager kost og andre ting, kroppen ikke kan tåle, vil leveren være belastet og dermed ikke kunne beskytte kroppen optimalt. Høfeber og andre belastninger vil dermed øges. Hvis du spiser med omtanke, motionerer og får din søvn, vil leveren og immunforsvaret kunne klare mange intolerancer, uden at du vil opleve handicappende gener.

Angst har et hav af ansigter. Der er mange former for angst og så uendeligt mange forskellige måder at opleve angsten på.

Angsten kan fx være baseret på bekymringer og fremtidstanker men angsten kan også stamme fra en ubearbejdet oplevelse der sidder i kroppen. Uanset hvad der forårsager angsten så er det ofte en voldsom følelse af ubehag.

SYMPTOMER PÅ ANGST. 

  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Rysten
  • Tørhed i munden
  • Åndenød/vejrtrækningsproblemer
  • En fornemmelse af at blive kvalt
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse / du føler dig ‘fjern’
  • Snurren i hænder, læber og hud
  • Ondt i maven / knugen i maven
  • Tanker om at komme væk, flygte fra situationen
  • Tankemylder
  • Være forvirret
  • Muskelspændinger
  • Rastløshed
  • Koncentrationsbesvær
  • En følelse af at være anspændt psykisk
  • Tendens til at fare sammen
  • Irritabilitet
  • Søvnproblemer

 

Hvis du lider af angst, er der stor sandsynlighed for, at du ikke er i kontakt med din krop, det skyldes din vejrtrækning som er tilbageholdt, fordi du  forsøger at kontrollere følelsen. Det kan lykkes til en vis grad men man sidder også fast i følelsen.

Al din opmærksomhed går til dine bekymringer, og tankerne flyver rundt. Derfor har mange angst-ramte et meget overfladisk åndedræt, og musklerne til at trække vejret med er spændte.

FIND ROEN IGEN MED KROPSTERAPI.

Når du lider af angst, kan du føle det som om du helt har mister pusten. Som om din krop er presset helt sammen og alt energi mast ud af dig. Som en hårdt knyttet hånd der maser og knuger alt kraft ud af cellerne inden i. Og det er her behandlinger kombineret med vejrtrækning, langsomt og nænsomt kan åbne op for alt det,  der er knuget sammen inden i dig.

En behandling hjælper med at skabe ro i kroppen ved at afspænde den. Behandlingen hjælper dig også med at flytte opmærksomheden fra tankerne/historien til kroppen igennem behandlingsteknikker og vejrtrækning. Jeg afspænder åndedrættet og lærer dig korrekt åndedrætsteknik, så du selv kan bruge det, når du mærker angsten.

Ved at trække vejret helt igennem igen, begynder du at få en rummelighed omkring angstfølelsen og hjælper den til at passere. Behandlingerne gør at du mærker dig selv mere, og giver plads til angstfølelsen som begynder at blive ”svagere”.

Er det en ubearbejdet oplevelse, hjælper jeg ved at løsne det sted i kroppen, hvor oplevelsen ‘sidder’, eksempelvis maven. Det betyder, at oplevelsen kan frigøres eller integreres.

Læs også: Stress og udbrændthed 

Læs også: Chok og traumer 

Jeg har god erfaring med behandling af gigt. Der findes et utal af gigtformer med hver deres symptomer. De to gigtformer, jeg har mest erfaring med, er leddegigt og slidgigt.

Leddegigt: Her arbejder jeg med at skabe gennemstrømning til leddene. Når man har leddegigt, er leddene ofte begrænsede, derfor sørger jeg for at udskille så mange affaldsstoffer fra leddene som muligt, hvortil vi kan være med til at skabe en bedre gennemstrømning og iltning af blodet.

Leddegigt skyldes ofte et overbelastet tarmsystem, fordi tyktarmen er fyldt med affald, som afgives i blodbanen og som bl.a. ender i leddene.

Derfor er den gennemstrømning, jeg skaber med en behandling, essentiel for at få affaldsstofferne til at strømme ud til udrensningsorganerne.

Sideløbende med en behandling vil jeg anbefale en udrensningskur.

Slidgigt: Jeg vil afspænde de muskler, der trækker leddene skævt. Nedslidte led kan selvfølgelig ikke genoprettes, men jeg kan sikre, at de igen får en optimal bevægelse taget omstændighederne i betragtning. Det er dog vigtigt at huske på, at vaner og gamle adfærdsmønstre også kan have en dårlig indflydelse på gigt, og derfor kan du ikke forvente, at du med én behandling kan ændre den vane – det kan tage tid.

NB: Behandlingsforløbets længde afhænger af din alder og grad af stivhed i leddene.

Jeg har arbejdet med mange forskellige rygproblemer så som; scheuermann, svag ryg, hold i ryggen, dårlig holdning, rundryggethed, skæv ryg, diskusprolaps, lændesmerter, og andre rygskader.

Dét, jeg grundlæggende kan gøre for dig med rygproblemer, er at afspænde din ryg så du får mere bevægelighed igen og færre smerter.

Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor meget behandling det kræver. Derfor anbefaler jeg, at du kommer ind til en behandling, så jeg bedre kan vurdere din situation.

Jeg anbefaler alle ikke at belaste sig selv for meget efter en behandling. Det gør jeg fordi, mange affaldsstoffer bliver frigjort under en behandling, og der kan blive sat forskellige processer i gang i din krop, som stadig vil være aktive efter en behandling.

Det er dog meget forskelligt, hvordan din krop reagerer. Nogen har slet ikke problemer med at gå på arbejde efterfølgende, andre er lidt trætte og overvældet over behandlingens effekt. I alle tilfælde, skal du drikke masser af vand efter en behandling.

Det er meget forskelligt fra person til person. Det afhænger af den problemstilling, du kommer med.

Det er altid vigtigt, at du som udgangspunkt får nok søvn, spiser sundt og får de mineraler og vitaminer, du har brug for.