Grundtræning efter Body-SDS metoden

Træn alle dine led, fødder og rygsøjle og du vil bygge et stærkt fundament!

I vores samfund bliver vi alle belastet både fysisk og psykisk og behovet for kropsbevidsthed og et godt immunforsvar er stort som aldrig før.

Træningsformen arbejder især med at optimere kropsholdning, åndedræt og bevægelsesmønstre, hvilket fører til et bedre helbred.
Træningen er en kombination af kredsløbs- koordinations- og ledtræning/fodtræning.

Ved at udøve denne kombination bruger du hele kroppen og ikke kun dele af den.
For at opnå en optimal og stærk fysik skal du flytte kroppens grænser – og det gør du her.

Den kraftige effekt vil ikke kun kunne ses på dit udseende, men også skabe et sundt indre miljø.

En omgang grundtræning vil svare til at få en behandling af kroppen, hvorfor flere benytter denne træningsform til at holde krop og sind ved lige.

Grundtræningen kan blandes med alle andre træningsformer. Hvis du dyrker sport på højt niveau, er denne træning perfekt til at optimere din præstation.

Grundtræning tilbydes som personlig træning i min klinik.